jeudi 9 juillet 2009

Asserbo










Vi er næsten lige vendt hjem efter et døgns tid i Asserbo med Anne, Martin, Malte og Rasmus.
Efter et par timers optøen (for Eliot), var Malte og han klar til leg på trods af at vi kun ses hver halve år. Vi fik badet ved Liseleje og gået tur i Asserbo Hegn. Et par dejlige dage, der blev afsluttet af et kort, men hyggeligt visit i Tulleby hos Malle + familie.

mardi 7 juillet 2009

Sommertur i Tivoli



Trods lidt truende regnvejrsskyer tog vi et smut i Tivoli i dag, for at få lidt dansk sommerstemning.
Eliot morede sig helt vildt og faldt pladask i søvn i bilen på vej hjem.

fødelsesdage i sommerhus









Lige landet i CPH, kørte vi i sommerhus for at fejre min mors og Arnauds fødselsdage sammen med mine forældre og Lars familien. Det var rigtig hyggeligt med den perfekte badedag og "indianer" middag rundt om bålet. Jordbærene til desserten blev plukket samme dag af den jordbærglade flok.

Kreta








En uges badeferie på kreta var lige det der skulle til for at få batterierne opladet. Nøj det var skønt.
For første gang fartede vi ikke rundt og slog rekorder i km kørsel. Lidt fik vi set, men mest lidt andre strande, bjerglandskaber og små hyggelige taverner i landsbyerne.

Vi var de eneste gæster på hotellet ud over et hollandsk par, som vi ikke så ret meget til, så vi havde næsten et privathotel, med egen swimming pool osv. Det var luksus. Eliot var helt pjattet med vandet (som sin mor) og mindre pjattet med myggene (også som sin mor!).
Vi fik sejlet med priratbåd, hvor Arnuad fik snorklet og så gav han sig selv i fødselsdagsgave en længe ønsket dykkertur. Skønt med sådan en ferie.
Eneste minus var det skandinaviske turisthelvede nede i byen og 2 timers flyforsinkelse hver vej!

Maya


Jubii, den 19/06 blev jeg moster igen igen. Denne gang til den skønneste lille Maya. Desværre må jeg undvære at skulle møde hende før engang til næste år, men mine moster tanker er hos hende og hendes dejlige familie Down Under.

lundi 22 juin 2009

Midsommer i Sverige









Denne Weekend tog vi til Småland i et lejet hus sammen med Severine, Baptiste, Roman, Franck og Johanna. En dejligt tur selv om vejret ikke helt var med os. Weekendens hovedattraktion, var at få lov til at opleve en ægte svensk midsommer stang blandt de lokale i landsbyen. Sjovt.

dimanche 14 juin 2009

Loppemarked succes i Lyngby


Efter nogle ugers skraben sammen af ting og sager fra hist og her, fik vi i dag holdt loppemarked på Lyngby Loppemarked. Det blev en kæmpe succes. Vi havde vildt meget med og kom kun hjem med lidt meget! Vi fik solgt en del til spot priser og ud over det, var vi I godt selskab, fik passet Eliot af mormor og morfar, solen skinnede og det var faktisk rigtig sjovt. Nu har vi lidt lommepenge til ferien!

samedi 6 juin 2009

Besøg fra Frankrig af Sophie og Maë




I denne uge har vi besøg af en veninde fra Paris og hendes 3 måneder gamle Maë. Udover at det træner os i at ha en baby i huset igen, så er det fantastisk at se hvordan Eliot er den perfekte "storebror" overfor hende. Knus og kys hele tiden og vil forfærdeligt gerne låne hende alt hans legetøj. I går fik vi alle leget lidt. I sær Eliot og Adam fik sprunget i vandpytter!

dimanche 31 mai 2009

Endelig!


Lige siden Eliot blev født har han været rædselsslagen for lyden af støvsugeren. I går da han krummede på gulvet (med vilje) sagde jeg for sjov at han jo måtte støvsuge efter sig. Og sørme om han ikke straks gik i gang. Det er ikke sikkert at her bliver renere herhjemme af den grund.... thi hi

husets nyeste møbel!



Længe leve dba.dk. Der fandt jeg endelig den gamle lænestol jeg i snart et år har været på udkig efter.
Pyntet med mine nyeste hjemmesyede puder er jeg ganske godt tilfreds! (det er Arnaud heldigvis også!)

lundi 25 mai 2009

Sommerhus igen igen




Her i weekenden kørte vi igen op i mine forældres sommerhus for at nyde stranden, naturen og roen. Denne gang var mine forældre også deropppe og Lars' var ventet, men måtte melde afbud pga sygdom, øv.
Vi (inspireret af Eliot) fik leget på stranden og nydt alle de andre goder ved at være væk fra hverdagen. En dejlig weekend.

vendredi 22 mai 2009

Nyt familie medlem.

Så fik vi endelig sat "ansigt" på Eliots lillebror eller lillesøster. For nogle uger siden var vi til den første scanning og alt så bare super ud og der er kun én.
Forældrene var temmmelig glade!
(billede komer på senere!)

jeudi 14 mai 2009

I sommerhus med Birgitte og Henrik











I bededags ferien tog vi op i mine forældres sommerhus sammen med Birgitte og Henrik. Desværre måtte vi finde os i lidt regn, men dejligt er det nu at komme lidt væk fra "byen" og i sær i godt selskab. Godt Birgitte havde sine gummistøvler med som den eneste, så det var hende der blev sendt i vandet for at fylde spanden! Tak.