lundi 26 avril 2010
Sommerhustur.
I søndags benyttede vi os også af det gode vejr og tog på lyn visit i sommerhuset. Dejligt lige at snuse til vandet, få sand mellem fingrene og få sig en lur i græsset!
Is i Nyhavn.
I lørdags tog vi ind til Amalienborg, hvor vi næsten ikke kunne komme til for mennesker der ville ind og se Kronprinseparrets nye bolig. Det var nu ikke derfor vi var der. Eliot og Arnaud skulle ombord på et fransk militærskib der var åben for besøg. Citat Eliot: "Nøøøøj det var sejt at være kaptajn."
Vejret var skønt så det var "umuligt" at snige sig uden om vaffelbageriet i Nyhavn for at købe årets første is. Hvis nogen skulle være i tvivl fik Eliot chokoladeis!
vendredi 23 avril 2010
Arnauds barsel i Normandiet!
Efter vores skitur tog vi til Alencon i Normandiet for at bo hos Papy og Mamie. Magnolie og kirsebærtræerne var sprunget ud og dejligt at gensynsglæden er så stor for Eliot selv om vi desværre ikke ser den del af familien så tit. Papy vandt også nogle point ved at lade ham køre en lille tur på sin scooter! Også fætter Louis kom på besøg med tonton Nico og tata Manue. Vi legede mest i haven og på de omkring liggende legepladser, men også en ponytur og et dyreparks besøg blev der plads til. Vi havde næsten to uger her og det var skønt selv om hjemturen påvirkede de sidste dage fordi vi ikke var sikre på at vi kunne komme hjem pga askeskyen. Men det gjorde vi og helt som planlagt. Matheo fik det heldigvis hurtigt bedre og han fandt sine tæer som nu konstant bliver smagt på! Det resulterede så i at han nu med sine 5 mdr. både vender sig fra mave til ryg og også fra ryg til mave.
mardi 13 avril 2010
Ski i Alpe d'Huez med Voilquinerne og huset ejere!
Her er lidt billeder fra vores fantastiske skiferie. Eliot fik stået på ski og var vild med det og jeg fik på trods af amning to fantastiske ture ned fra 3060 m højde. Vi havde masser af sne og solen var med os halvdelen af ugen.
Påskeharen fandt frem til os selv om det lige var den dag sneen faldt ned fra himlen og børnene var lynhurtige til at spotte æg og gaver! Matheo startede desværre ugen med et lægebesøg pga RSvirus, så han klarede de første to uger med astma spray.... øv. Hverken nemt for ham eller hans mor! Fars fødselsdag blev fejret med blåbærtærte ved Altiport'en. Mums!
Inscription à :
Articles (Atom)