vendredi 30 octobre 2009

Eliot 3 år



I går fejrede vi Eliots fødselsdag og til alt held kan vi nu være sikker på at vores to sønner ikke får fødselsdag samme dag.
Vi vågnede op til det skønneste efterårsvejr (efter vi havde været vågne i flere timer i mørket!) og dagen blev rigtig god for vores skønne dreng.
Vi havde mange planer, men med gaveudpakning og familie hygge blev det ikke til så meget om formiddagen og om eftermiddagen kom Eliots mormor og morfar og hele Lars familie og gjorde dagen ekstra god. Onkel Nico gjorde lykke med en playmobil ubåd der straks skulle afprøves i badet. Onkel Lars har en evne til at fremkalde det skønneste grin hos Eliot. Se selv vedlagte video!

samedi 17 octobre 2009

Byggemand Bob og muffinspisning!



I dag fik Eliot sin første biografoplevelse. Kinopalæet havde arrangeret en forestilling med Byggemand Bob for de små, hvor selveste Bob var der for at hilse på alle sine fans. Bortset fra at der selvfølgelig var alt for mange mennesker (stressede irettesættende forældre), så var det en stor succes og Eliot holdt til den hele forestilling i en mørk sal med stort lærred.
I eftermiddag tog vi et smut ud til Charlottenlund Fort for at løbe lidt rundt og spise medbragte muffins! Lige nu har vi en meget træt Eliot!

jeudi 15 octobre 2009

Efterårsferie i dyrehaven






I går onsdag var familien på skovtur i dyrehaven. Vejret kunne ikke have været flottere og Eliot synes bare det var så sjovt at løbe rundt i bladede, klatre på træstammer osv. Det kunne næsten ikke ha været mere idyllisk!

Dyrs Våben

For en uge siden sidste torsdag var vi til fernisering inde i Zoo. Billederne der er udstillet er intet mindre end Lars's fantastisk flotte fotos af nogle af alle de dyr han har mødt på sin vej. Billederne bliver udstillet i forbindelse med hans 5. bogudgivelseinden for kort tid "Dyrs Våben".
Ja ja stolt er jeg af at være hans lillesøster.