samedi 14 juin 2008

Teknisk Museum




I dag tog vi tidligt afsted til Helsingør for at gå på Teknisk museum med Eliot. Selv om han endnu ikke forstår al teknikken (og hans mor ikke er den der kan forklare ham det....... morfar hvor var du?) så synes han at det var mægtigt spændende med alle de flyvemaskiner, brandbiler og tog der var at se. Bagefter slenderede vi vi ned ad gågaderne i den charmerende og overrendte bymidte i Helsingør.

Slut med strejke


Så skal igen på arbejde efter fire ugers strejke. Lidt har jeg da fået ud af det som sous chef med et løntrin ekstra og retten til at brokke os over vores arbejdsforhold. Jeg har i sær fået det ud af det at jeg har nået at sy to par bukser til Eliot og i det hele taget fået gjort nogle af alel de ting jeg ellers aldrig når. Eliot har også nydt godt af strejken for han har haft korte dage og enkelte fridage og hvor har det dog været skønt at have så meget tid sammen.

dimanche 8 juin 2008

Grundlovsdag + weekend








Grundlovsdag tog vores lile familie på bådfartstur på Lyngby sø og mølleåen ud til Frederiksdal hvor vi nød godt af vand og varme ved friluftsbadet.
Lørdag var der børneloppemarked, hvor vi blandt andet kom hjem med et barnetoiletsæde til Eliot. Det er en daglig rutine i vuggestuen at tage bleen af og gøre som de "store" nemlig at gå på toilettet, så det er vi så også begyndt på herhjemme til stor fornøjelse for vores store dreng.
I dag søndag var "storevisitdag". Først var Eliot og jeg hos Agnieszka og Olivia sammen med de andre mødregruppen. Hold da op hvor de børn bare vokser! Derefter kom Arnaud og hentede os og vi tog ind til Nørrebro for at besøge min fætter Christian og Rikke med deres to skønne børn Caroline og Villads. En dejlig dag.

lundi 2 juin 2008

Tøsetur til London maj 2008




Så kom den længe ventede London weekend tur endelig. Malle og jeg efterlod mænd og børn i fredags og tog til Bayswater i London hvor Eva stødte til fra Luxembourg. Det var dejligt med sådan en pigetur med gode veninder, som kun stod på shopping, kaffepauser og restaurantbesøg blandet med tøsesnak.